Farvel til mine sociale medier

Kategorier Sociale medier

“Jeg overvejer at slette flere af mine sociale apps fra min telefon”, hørte jeg mig selv sige den anden dag. Da min telefon løb tør for plads, slettede jeg som de første, diverse hjælpe apps tilknyttet Instagram. Det havde du ikke fået mig til for et år siden.

Jeg har arbejdet med online medier i over 10 år. Derfor er det også tydeligt for mig, hvordan tendenserne trækker i forskellige retninger. De seneste år er det især gået stærk. Mine sociale medier er gået fra at være for mine venner og bekendte, til at være mit store netværk af mennesker, som jeg deler debatter, diskussioner og politik med. Vi giver alle sammen en lille bid mere af os selv, dag for dag. Hvis du bruger dit tilbageblik, som Facebook har givet os, så kan jeg hver dag tydeligt se hvordan det er gået fra at være et sjovt medie, med søde beskeder til mine veninder, fjollede ligegyldige updates, til at være tunge emner vi tager op og forventer af andre. First world problem, får man skudt i skoen, hvis man stiller et lille spørgsmål, som var sjovere at dele, end at tage på Google. Der er stadig de søde begivenheds updates og en sød hilsen tikker også ind, fra tid til anden. Men man tager den helst i privaten.

Måske er det bare sådan at det foregår ovre i min virkelighed. På min væg. Men blot i denne uge er jeg blevet slettet af to personer, som jeg har kendt i over 6-7 år. Den ene dog “kun” online. Men alligevel har vi jo fulgt hinanden og har da ikke kedet hinanden i de tidligere år, nok til at vi har slettet hinanden. Den ene slettede mig, det sekund jeg lavede en status om en åndelig oplevelse. Der var hans grænse, hviket jeg respekterer. Vi har jo vores frie vilje. Især på de sociale medier. Den anden blev vred over at jeg for 7 år siden havde besøgt Israel. I min indbakke modtog jeg også en kedelig besked om de updates jeg deler og om at jeg ikke tænker mig om. Og sådan endte to online venskaber i denne uge. Det sker dog næsten ugentligt, men jeg får til gengæld og tilføjes et par nye stykker, så regnestykket går i plus i sidste ende og vennelisten stiger.

Jeg elsker alle de vilde indspark som jeg får i min virkelighed, ved at have en god blandet flok, som deltager hos mig. Hvis jeg gik tilbage til det gamle sociale medie, som det i sin tid var, så tror jeg størstedelen ville springe fra igen. Jeg kan nu også godt lide at være mig selv og skabe lidt debat. Det er rart at få flere holdninger på banen og se problemerne fra forskellige vinkler.

Men tilbage til at jeg vil slette mine apps. Jeg er en kommunikator og jeg elsker at skrive, taler og være “på”. I hvert fald når jeg er ladet op. Men det sidste halve år, har jeg ikke følt at jeg har kunne lade helt op, da jeg altid lige skal tjekke noget online. Jeg har simpelthen så mange gode bøger i min bogreol, som jeg gerne vil læse, men jeg får det simpelthen ikke gjort.

Jeg tror ikke mit næste job, bliver ligesom mit forrige. Altså, et hvor jeg arbejder for forskellige firmaer og sørger for at deres sociale medier er opdaterede. Det er ikke længere der min passion er. I stedet tror jeg hellere jeg vil lægge min energi i mine egne projekter og et enkelt firma, hvor jeg kan bruge de ting jeg har lært og fortsat lærer, for jeg holder ikke op med at være opdateret, men min Facebook bliver fjernet fra forsiden af min mobils forside. Det er en elendig vane at tjekke den konstant.

Tidligere på ugen, blev Snapchat erstattet af LinkedIn. Der får jeg færre notifikationer, men når jeg endelig gør, er det altid relevant og spændende. Faktisk forsøger jeg at bruge mere tid på LinkedIn, end Facebook. Der er mere dybde og alvor derovre. Det forventes også af den. Det er en lækker kvalitet.

Jeg kommer heller ikke til at lægge min IG profil væk. Jeg skal have mit visuelle space, hvor jeg kan lege rundt. Du finder mig på @olivianoel.dk

Nu har Mofibo overtaget Facebook´s plads og så må vi se hvordan det går de næste par dage. Jeg er spændt på mit eget lille afvænningseksperiment.

Samtidig får jeg også en ny mobil ind af døren, indenfor de næste par dage. Så må vi se hvad der bliver installeret.

En anden lille leg, som min kammerat engang spurgte om jeg kunne klare en hel måned, var at jeg ikke måtte like nogle updates, uden at jeg også skrev en kommentar. Det er faktisk svære en man tror. Men jeg holdt den i et par måneder. Jeg er nemlig rigtig god til at dele likes ud til højre og venstre, uden at gå mere i dybden. Men da det her stod på, fik jeg gjort langt mere ud af de updates som jeg engagerede mig i. Og det føltes virkelig rart. Og jeg lærte en hel masse nye mennesker at kende. Faktisk er det årsagen til at jeg i dag, tør at kommentere på alle statusser, uanset hvor lidt jeg kender folk. Så kommer de da i hvert fald til at lære mig at kende 😉

Så lad os tage det som en måned udfordring – indtil d.1 maj, må I ikke kun like en FB status, uden at I også lægger en kommentar. Hvem er med mig?

XX
Olivia Noel

Tilmeld nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Læs min privatlivspolitik her.

Kommunikationsrådgiver for start up-virksomheder, nystartede,
selvstændige og freelancere.

Jeg hjælper dig med at finde din rette vej, holde din gejst i live og brænde igennem, så din virksomhed kan blomstre.

1 tanke om “Farvel til mine sociale medier

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *