Branding fotosession for virksomheder

Som virksomhedsejer, er det vigtigt at have billeder, som afspejler dit budskab og rette udtryk, så de kan bruges til din markedsføring, samt på online medier og web.

Din fotosession skal derfor være en sjov og god oplevelse, hvor du slapper af og nyder at stå foran kameraet. Sammen skaber vi autentiske øjeblikke, hvor øjnene smiler om kap med din mund. Det handler ikke om, at du skal ligne en fotomodel – i stedet skal vi have DIG og dit udtryk frem på billederne. Dette er netop det, som jeg har specialiseret mig i, og elsker at få lov til at frembringe, når du booker en session hos mig.

“Efter at have modtage billederne, kan jeg kun sige WAUW! Det er virkelig det man kalder for et godt stykke arbejde/håndværk, og det hele er Rose Medias fortjeneste!” – Caroline Baldorf, Jurist.

Booking

Når du booker en fotosession, tilbyder jeg altid at tale med dig i 10-15 min. for at forventningsafstemme, samt aftale de overordnede detaljer. Det er også rart at få talt sammen, så vi kender hinanden en smule, inden vi går i gang med at tage billeder. Kontakt mig her, for et uforpligtende samtale.

Fotosession

Jeg tilbyder op til én times fotografering på den aftalte lokation. Du får mulighed for at bruge dine medbragte rekvisitter, som passer til din virksomhed, samt skifte tøj, undervejs. Det handler om at få skabt det rette udtryk og historie, i dine billeder. Derfor sørger jeg for at hjælpe dig med at slappe af og grine imellem skuddene. Jeg retter også gerne på dit hår, hvis det sidder forkert. På den måde skaber vi flotte billeder af dig, hvor du ikke smiler akavet, eller er helt stiv i kroppen. Jeg vil give dig en god oplevelse, som du vil huske og smile af, hver gang du ser på dine billeder.

“Det er fedt at skyde billeder “on location” med Olivia, fordi hun er god til at få det naturlige frem. Hun viser dig, som du er, og ikke som et opstillet billede, som det nogle gange bliver i et fotostudie.” – Katrine Lund Løje, Blogger.

Resultat

Jeg vælger dine bedste fotos. Herefter efterbehandler jeg hver enkelt, indtil de har en god sammenhæng, samt rette udtryk. De fremsendes til dig, i fuld kvalitet på et link, hvor de nemt og hurtigt downloades til både computer og mobil.

Pris

1 times fotosession. Efterbehandling og fremsendelse af 4-6 billeder: 1795 kr.
1 times fotosession. Efterbehandling og fremsendelse af 8-10 billeder: 2995 kr.

Det med småt

Alle priser er ekskl. moms.
Ved kørsel udenfor København, er prisen 2,5 kr. pr. km.
Der går cirka 14 dage, fra vores fotosession og indtil du modtager dit færdige resultat.

Klik på det enkelte billede, for at se hele fotosessionen.

Referencer

Mirja Kristensen – psykoterapeut

” Jeg var ikke i tvivl om, at det var Olivia fra Rose Media der skulle fotografere mig til min kommende virksomhedsprofil og hjemmeside.

Jeg valgte Rose Media ud fra de stemninger, som Olivia evner at skabe i sine billeder. Min fotosession, foregik i mit eget hjem og jeg blev lige fra starten mødt af smil og kærligt kram. Olivia har en udadvendt power med stor passion for sit arbejde. Hun er hurtig til at svare, hvis der er spørgsmål og jeg har kun haft oplevelsen af at føle mig tryg og tilpas under hele forløbet.

Olivia havde sin søde og dygtige samarbejdspartner med, som hun også danner par med privat. De to var en særlig oplevelse i sig selv. Deres sødme og venlighed, samt deres super professionelle tilgang og samspil under forløbet, var med til at bringe det gode humør frem. Det er bestemt ikke sidste gang jeg skal bruge Rose Media og jeg giver mine varmeste anbefalinger herfra.”

Katrine Lund Løje – Bloggers by Heart

“Jeg er så glad for samarbejdet med Olivia. Hun er nede på jorden, og får mig til at føle mig veltilpas foran kameraet. Hun er god til at guide mig til, hvordan jeg skal stå, hvor jeg skal kigge osv. Det er fedt at skyde billeder “on location” med Olivia, fordi hun er god til at få det naturlige frem.

Hun viser dig, som du er, og ikke som et opstillet billede, som det nogle gange bliver i et fotostudie.
Vi fik grineflip flere gange under photoshootet, og det var en skøn oplevelse.”

 

Caroline Baldorf – Jurist

“Normalt nyder jeg ikke at stå foran et kamera, da jeg ikke føler mig 100% tilpas i det at være centrum for et billede! Men jeg må ærligt indrømme at denne fotosession med Rose Media var en FANTASTISK oplevelse, og noget jeg sent vil glemme! Olivia fik med sin dejlige personlighed, professionelle tilgang og vejledning hurtig fjernet den utilpashed jeg får når kameralinsen vender mod mig.

Hun formåede at give mig en ro, selvsikkerhed og et rum, hvor det virkede som om at det bare var os to og et kamera, selvom alle lokationerne foregik uden for i det skønne solbeskinnede København med masse af mennesker omkring os. Efter at have modtage billederne, kan jeg kun sige WAUW! Det er virkelig det man kalder for et godt stykke arbejde/håndværk, og det hele er Rose Medias fortjeneste!

Hun er så dygtig til hendes arbejde, at jeg til ENHVER tid ville anbefale mine venner og familie at booke en fotosession hos hende.”

Maria Millan – Spirituel rådgiver

“I mit virke som spirituel rådgiver følger jeg altid energien og mærker efter, hvor jeg skal hen i min virksomhed. For nogle måneder siden oplevede jeg et større skifte, hvilket betød, at jeg havde brug for et nyt udtryk på min hjemmeside, som i højere grad ville afspejle hvem jeg er og hvad jeg har at tilbyde mine kunder. Det betød nye fotos og jeg kunne med ro i sindet kontakte Olivia, hvis arbejde jeg altid har beundret fra sidelinjen og som emmer af professionalisme og på samme tid en “nede på jorden” vibe – en kombination, som er guld værd for mig.

Olivia var fra første øjeblik meget nærværende og det var ikke svært at få øje på den rendyrkede passion for det håndarbejde, som hun mestrer til fulde. Intet er tilfældigt og Olivia lagde al sin energi i at finde ind til essensen af mig.

Da jeg trådte ind foran kameraet var jeg meget nervøs og var bekymret for, at det ville påvirke mit photoshoot. Heldigvis er Olivia super behagelig og formåede hurtigt at få mig til at slappe af. På få minutter glemte jeg alt om min nervøsitet og lod mig gå med energien og det “rum”, der opstod – præcis som jeg gør i min virksomhed.

Jeg blev fotograferet i naturen, hvilket gjorde underværker for min energi og udtryk. Naturen er et magisk rum at være til stede i, da den bidrager med så meget ro og skønhed.

Jeg havde en god fornemmelse i maven, da jeg tog derfra – og med rette, for allerede få dage efter blev jeg glad dybt i sjælen, da jeg modtog mine fotos digitalt. Olivia havde virkelig indfanget min essens. Og jeg strålede på alle fotos – med garanti på grund af tilliden imellem os.

Kvaliteten er i top og jeg kunne ikke være lykkeligere for de smukke fotos, som snart pryder min hjemmeside og viser lige præcis den, jeg er.

Jeg kan varmt anbefale Olivia fra Rose Media. Her er der tale om alt andet end et stift photoshoot indendøre uden energi.
I stedet træder du ind i en skøn atmosfære, hvor der er plads til at være DIG ❤

Tak Olivia fordi du gør det, du gør, så godt!

I taknemmelighed,
Maria Millan”