Sælg din passion

Kategorier Sociale medier

Hvad udstråler du?

Hvis vi to mødtes til en kop kaffe og jeg spurgte ind til dit projekt, hvordan ville du så reagere? Formentlig ville du være ivrig, dine øjne sitre og du ville hjertevarmt fortælle mig om dit projekt, som du brænder for at få ud til så mange som muligt.

Når du så herefter fortæller mig, at det er svært at skaffe likes og følgere på dine sociale medier og gerne vil vide hvad du gør galt, vil jeg som oftest fortælle dig, at alt den gejst du netop har vist mig, er pakket langt væk, når man besøger dine sociale medier. Oftest er det enten fordi at det for dig, er vigtigt at virke professionel. Ligesom de store firmaer. Eller også har du ikke tænkt over at din personlighed, spiller en kæmpe rolle. Især når du er en lille spiller på markedet.

Hvordan viser jeg min passion, uden at jeg deler for meget?

Husk de klassiske ord. Vær personlig, men aldrig privat. Der er en fin skillelinje. Lad folk få lov til at bagom. Tag dem med til kundemøder. Lav selfies med dine kollegaer fra branchen, når i render på hinanden. Fortæl om dine fejl. Det gør dig menneskelig og langt mere relaterbar. Mennesker spejler sig i andre og hvis de ikke kan genkende sig selv i de ting som du fortæller, så fanger de ikke alle dine fine guldkorn.

Er det spændende for dine følgere at se din kop kaffe og få at vide at den er lavet på mandelmælk?

Instagram er et fantastisk medie, hvorpå f.eks. kan dele små hverdagsglimt i din historie og gemte dem under højdepunkter. Så får folk følelsen af at I er sammen om dit projekt og de er deltagerne, som sidder med som publikum på forreste række. Og det er dig som har givet dem pladsen.

Du kan være helt rolig og ganske sikker på at de fortsat vil tage dig seriøs. Nu føler de sig faktisk langt mere sikre og I har skabt en relation, som dine konkurrenter formentlig ikke har lavet med deres følgere og potentielle købere. Så hvis de skal vælge det samme produkt, enten hos dig eller din konkurrent, så er chancen nu blevet langt større for at de vælger dig, da de har en følelse af at I nu kender hinanden.

Hvad skal jeg dele?

Der er selvfølgelig altid en grænse for hvor meget du deler og hvordan. Husk derfor altid denne sætning, inden du deler på dine sociale medier “what´s in it for me?”. Dvs. hvad får dine følgere ud af at se med? Er det spændende for dine følgere at se din kop kaffe og få at vide at den er lavet på mandelmælk? Nej, det er nok de færreste som vil finde det spændende, medmindre du oplyser caféen og dine følgere er allergiske for mælk. Men du kan til gengæld dele et billede af en kop kaffe og fortælle hvem du netop har drukket kaffe med og har indgået et samarbejde med, hvilket nu vil styrke din virksomhed og være for gavn for dine kunder. Kan du se forskellen i de to opslag, men med samme foto?

Så sørg for at lave relevante opslag, som spændende for andre end blot dig selv. Jeg plejer at sige til folk at de skal skrotte deres fylde updates, medmindre det er oplysende opslag, som giver mening at dele.

Vis dine unikke sider frem

Alle er unikke og det er du også. Sæt dig ned med et stykke papir og en kuglepen. Skriv herefter alt ned, som gør dig unikt, fremfor dine konkurrenter. Hæng det op på dit kontor og fyldt på listen, efterhånden som der kommer nye ord eller sætninger til dig. På den måde kan du lettere anerkende dig selv og fortælle dine kunder om hvem du er og hvorfor du kan gøre en forskel for dem, som ingen andre kan.

Til sidst vil jeg lige tilføje at der er MANGE om buddet på de sociale medier. Så i stedet for at starte med at lave en Facebook side eller en Instagram konto, hvor du straks forventer at have 1.000 likes, inden månedens udgang. Så sig i stedet til dig selv, at du gerne vil nå op på 50 nye følgere den første måned og byg herefter på. På et tidspunkt kommer du op på de høje tal, men det handler i sidste ende ikke om hvor mange der følger dig, men i stedet, om hvor mange du kan få til at interagere og tage skridtet videre over i din butik, hvor du kan lave dine salg.

Alt mulig held og lykke.

Olivia
Rose Media

Foto: James Hjertholm film and photography

Tilmeld nyhedsbrev

Ved at tilmelde dig mit nyhedsbrev, accepterer du, at jeg må sende dig nyheder, mails med tips og gode råd, digitale gaver samt informationer om kurser, events og produkter. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen.

Læs min privatlivspolitik her.

Kommunikationsrådgiver for start up-virksomheder, nystartede,
selvstændige og freelancere.

Jeg hjælper dig med at finde din rette vej, holde din gejst i live og brænde igennem, så din virksomhed kan blomstre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *