De fleste forsøger at køre deres sociale medier på egen hånd, i den første periode af deres startfase. Men på et tidspunkt, kan man ende med at ramme hovedet imod muren eller have så mange andre fokus opgaver, at det ender med at blive et område, som man ikke får taget sig nok af. Og det er selvom, at det er en af de mest vigtige. I dag forventes det af dig, at du er at finde på de sociale medier. Og som minimum på Facebook og Instagram. Derfor varetager jeg mig opgaven, som din faste freelance SoMe Manager.

Nu bliver det ikke sådan, at du blot kan læne dig tilbage og så tror at jeg passer hele butikken. Tværtimod. Jeg vil sætte gang i din “butik” og sørge for at der bliver rusket godt op i dine følgere, som er gået i dvale, efter at dine updates lige så langsomt er gået i stå eller ikke længere har den røde tråd.

Derfor er det vigtigt at vi fra starten, får lavet et årshjul, skaber en branding strategi og idéudvikler på de mange punkter, som vi kan tage fat på og dele med dine følgere. Det er yderst vigtigt at alt hvad der deles, er godt og gennemarbejdet indhold. For er det ikke det, er det bedre at lade være med at lave en update.

Jeg har som hovedregel kun 4 faste kunder, som jeg hjælper med deres SoMe, da det er vigtigt for mig, at jeg har tid til at opbygge brandet og ikke har 10 forskellige kunder, som kræver min opmærksomhed. Derfor får du også rådgivning, branding, sparring og idéudvikling, oveni din SoMe managerpakke. Udover dette, har jeg et stort netværk, som jeg også gerne trækker på, når jeg ser en god mulighed, samt mange års erfaring indenfor kommunikation og opstart af virksomheder.

Jeg udvælger nøje min kunder og vil derfor kun arbejde med passionerede mennesker, som ønsker at få deres projekt til nye højder og selv knokler ligeså meget, som jeg gør det.

Pris pr. sociale medie: 4.000 kr. pr. måned.

Du skal minimum ønske at starte op med to sociale medier. Årsagen dertil, er at jeg bruger rigtig meget tid og energi, på at lære din virksomhed at kende. Samtidig har jeg kun op til 4 faste kunder, for at kvalitets sikre indholdet. Derfor kan det ikke svare sig for mig, at have en virksomhed, der kun ønsker hjælp til ét medie.

Alle priser er ekskl. moms.